Vil du være med?

Café Nutid er drevet af frivillige, og du er velkommen til at give en hånd med, hvis du har lyst. Vi tager altid imod nye frivillige med kyshånd.

Send os en ansøgning

Hvis du har lyst til at blive en del af holdet bag Café Nutid, vil vi meget gerne høre fra dig.
Send en mail til frivillig@cafenutid.dk med et par ord om, hvem du er, og hvorfor du gerne vil være frivillig i Nutid. Du er også velkommen til at komme forbi caféen, hvor du både kan høre lidt mere om os og skrive dig på listen til at blive ny frivillig. Så bliver du inviteret til næste infoaften i cafeen (vi holder infoaften ca. en gang hver tredje måned).

Lidt om at være frivillig…

Café Nutid består af flere forskellige teams, så uanset om du vil træne dine latte-art-skills, slå dig løs på Instagram eller arrangere fede koncerter, så kan du finde et hjørne af Nutid, der passer lige dig.
Du kan blive frivillig i enten bar-teamet, event-teamet, HR-teamet eller PR-teamet. Og når du har lært os at kende, er der også masser af muligheder for mere ansvar som teamleder, supervisor eller i caféens ledergruppe.
Vi glæder os til at møde dig!